1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet 2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet 3 og spiste alle den samme åndelige Mad 4 og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus. 5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen. 6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede. 7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: “Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.” 8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på én Dag tre og tyve Tusinde. 9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger. 10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren. 11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. 12 Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder! 13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den. 14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen! 15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger. 16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme? 17 Fordi der er ét Brød, ere vi mange ét Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød. 18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret? 19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget? 20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle få Samfund med de onde Ånder. 21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord. 22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han? 23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger. 24 Ingen søge sit eget, men Næstens! 25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn; 26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde. 27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn. 28 Men dersom nogen siger til eder: “Dette er Offerkød,” da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld. 29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed? 30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for? 31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære! 32 Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed, 33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.