1 Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. 2 Og han sagde til dem: “Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst. 3 Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve. 4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen! 5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus! 6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen. 7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus. 8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder; 9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder. 10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige: 11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær. 12 Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By. 13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske. 14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder. 15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. 16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.” 17 Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: “Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn.” 18 Men han sagde til dem: “Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn. 19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder. 20 Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.” 21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: “Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig. 22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.” 23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: “Salige ere de Øjne, som se det, I se. 24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det.” 25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: “Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?” 26 Men han sagde til ham: “Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?” 27 Men han svarede og sagde til ham: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.” 28 Men han sagde til ham: “Du svarede ret; gør dette, så skal du leve.” 29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: “Hvem er da min Næste?” 30 Men Jesus svarede og sagde: “Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød. 31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi. 32 Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi. 33 Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt. 34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham. 35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen. { [*se Matth. 18, 28.] } 36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?” 37 Men han sagde: “Han, som øvede Barmhjertighed imod ham.” Og Jesus sagde til ham: “Gå bort, og gør du ligeså!” 38 Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus. 39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale. 40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: “Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig.” 41 Men Herren svarede og sagde til hende: “Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting; 42 men ét er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.”