1 Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsår, da Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene, 2 medens Annas og Kajfas vare Ypperstepræster, kom Guds Ord til Johannes, Sakarias's Søn, i Ørkenen. 3 Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse, 4 som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: “Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne; 5 hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høj skal nedtrykkes, og det krumme skal gøres lige, og de ujævne Veje skulle gøres jævne; 6 og alt Kød skal se Guds Frelse.” 7 Han sagde altså til de Skarer, som gik ud for at døbes af ham: “I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede? 8 Bærer da Frugter, som ere Omvendelsen værdige, og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten. 9 Men Øksen ligger også allerede ved Roden af Træerne; så bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.” 10 Og Skarerne spurgte ham og sagde: “Hvad skulle vi da gøre?” 11 Men han svarede og sagde til dem: “Den, som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gøre ligeså!” 12 Men også Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: “Mester! hvad skulle vi gøre?” 13 Men han sagde til dem: “Kræver intet ud over, hvad eder er forordnet.” 14 Men også Krigsfolk spurgte ham og sagde: “Hvad skulle vi da gøre?” Og han sagde til dem: “Øver ikke Vold imod nogen, bruger ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nøje med eders Sold!” 15 Men da Folket var i Forventning, og alle tænkte i deres Hjerter om Johannes, om ikke han skulde være Kristus, 16 da svarede Johannes og sagde til alle: “Jeg døber eder med Vand; men den kommer, som er stærkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse; han skal døbe eder med den Helligånd og Ild. 17 Hans Kasteskovl er i hans Hånd, for at han skal gennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.” 18 Ligeså formanede han også Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet. 19 Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde, 20 så føjede han til alt det øvrige også dette, at han kastede Johannes i Fængsel. 21 Men medens hele Folket blev døbt, skete det, da også Jesus var bleven døbt og bad, at Himmelen åbnedes, 22 og at den Helligånd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som en Due, og at en Røst lød fra Himmelen: “Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.” 23 Og Jesus selv var omtrent tredive År, da han begyndte, og han var, som man holdt for, en Søn af Josef Elis Søn, 24 Matthats Søn, Levis Søn, Melkis Søn, Jannajs Søn, Josefs Søn, 25 Mattathias's Søn, Amos's Søn, Naums Søn, Eslis Søn, Naggajs Søn, 26 Måths Søn, Mattathias's Søn, Semeis Søn, Josefs Søn, Judas Søn, 27 Joanans Søn, Resas Søn, Zorobabels Søn; Salathiels Søn, Neris Søn. 28 Melkis Søn, Addis Søn, Kosams Søn, Elmadams Søn, Ers Søn, 29 Jesu Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn, 30 Simeons Søn, Judas Søn, Josets Søn, Jonams Søn, Eliakims Søn, 31 Meleas Søn, Mennas Søn, Mattathas Søn, Nathans Søn, Davids Søn, 32 Isajs Søn, Obeds Søn, Boas's Søn, Salmons Søn, Nassons Søn, 33 Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Fares's Søn, Judas Søn, 34 Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nakors Sn, 35 Seruks Søn, Ragaus Søn, Faleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn, 36 Kajnans Søn, Arfaksads Søn, Sems Søn, Noas Søn, Lameks Søn, 37 Methusalas Søn, Enoks Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, Kajnans Søn, 38 Enos's Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.