115
Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du Ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! Hvi skal Folkene sige: “Hvor er dog deres Gud?” Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; de har Ører, men hører ikke, Næse, men lugter dog ej; de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem! Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 10 Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 11 de, som frygter HERREN*, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. { [*dvs. Proselytterne.] } 12 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 13 velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store. 14 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 15 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber. 16 Himlen er HERRENS Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 17 De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 18 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!