2
Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på, hvad fåfængt er? Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede: “Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!” Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: “Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!” Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: “Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!” 10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, 11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven! 12 Kysser Sønnen*, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! { [*måske skal der læses: Kys hans Fødder.] }