1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. 2 Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad. 3 Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By. 4 Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. 5 Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; 6 de så og tav på Stedet, flyed i Angst, 7 af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder. 8 Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe. 9 Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERRES By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela. 10 I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed; 11 som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd, 12 Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre* jubler over dine Domme. { [*dvs. Småbyer.] } 13 Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne, 14 læg Mærke til dets Ringmur, gå gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der kommer: 15 Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. Al-mut*. { [*se til Sl. 9, 1.] }