12
Heakŋe âi memap.
O Galalupne, Anutugât Heakŋe yâkŋe âigât wan me wan nengimap, aregât pâpkowâi dâm makyeŋgiwe. Ye nâŋgâi. Ulikŋân bâleŋe ambolupŋande siâ me siâ lâpio den bo makmai yeŋgâlân oloŋ yekbiâ yekâ lâpio yeŋgât nâŋgâmbiâ bunŋe agep. Akto siâŋe Yesu bâleŋande kondo bo akbiap dâmbo âmâ Anutugât Heakŋande kautŋân bo memap. Dâ luâk siâŋe Yesu amâ Humonenŋe dâmbo âmâ Anutugât Heakŋande kautŋân mendâp are nâŋgâm heŋgemgowei.
Akto Anutugât Heakŋe konogâk tatâp gârâmâ kautnenŋân mem okot âlepgât nengimbo kulem kotŋe hârok miawak nengimap. Dop hainâk âi wan me wan dondâ tatnengiâp gârâmâ Humonenŋe konogâk tato hoŋ bawa agaŋmaen. Hainâk Anutuŋe konok âi kotŋe hârok nengimbo âi are âlepŋe kenuŋmaen. Aregât keiŋe hin. Anutuŋe Yesugât kâmot hârok âlepŋe manbai dâm ikiŋaet Heakŋe huŋgunaŋdo nen tânaguwaengât konok konok meme aknengimbo âi siâ mem kârikŋe kenuŋmaen. Aregât nengâlân gâtŋe siâ Anutugât Heakŋande meme agaŋdo den bunŋe makyeŋgimap. Dâ nengâlân gâtŋe siâ âmâ memeŋe agaŋdo nâŋgâ nâŋgâ âlepŋe nâŋgâm manmap. Gârâmâ Heak konokgât. Heak kârikŋe arekŋeak agaŋdo han biwiyeŋe Yesu nâŋgaŋmâ kârikŋeâk katmâ manbai. Dâ Heak Kârikŋe arekŋeak luâk siâ agaŋdo diwirâ kundatdâ makto âlepŋe akbai. 10 Dâ siâŋe âmâ kulem memap. Dâ siâŋe âmâ Anutu wan me wan akbiap aregât keiŋe maknengimap. Dâ siâŋe âmâ sinduk baniara yâkgât keiŋe nâŋgâm potat yekmâ ire âlepŋe ire bâleŋe dâm aregât nâŋgâmap. Dâ siâŋe âmâ den siâ siâ makmap. Dâ siâŋe âmâ den siâ siâ are nâŋgâm nengât denân purikmâ keiŋe maknengimap. 11 Akto wan me wan ya maktân ire amâ Anutugât Heakŋe konok irekŋeak nâŋgâ nâŋgâ dondâ mem ukenŋaet akmâ kinmâ kinmâ nâŋgâ nâŋgâ are Yesugât kâmot konok konok siâ siâ ârândâŋ nengimap.
Hâknenŋe amâ konogâk, dâ siâ me siâŋe amâ dondâ.
12 Ya maktân aregât den dopŋe kulemgowe. Luâk amâ hâk nenŋe konogâk amâ siâ siâŋe hârok âmâ dondâ. Akto siâ siâŋe hârok amâ hâk konogâk are dop hainâk Kristogât kâmot dop konogâk akmaen. 13 Akto Kristogât kâmot nen amâ siâ siâ Yuda luâk âmbâle akto Girik luâk âmbâle akto biken amâ hoŋ bawa manmai dâ siâ amâ luâk kotdâ manmai gârâmâ Anutuŋe hanâk dâm ikiŋaet Heakŋe huŋgun aŋdo meme wâtŋe aknengimbo hâk biwi konogân agion. 14 Hâk are amâ konok bo. Amâ siâ me siâŋe dondâ. 15 Aregât keinenŋande hin dâwop, “Nâ bâtŋe bo aregât nâ hâkgât bo tatman.” dâwop. Keinenŋe amâ hâknenŋaet bikŋe. 16 Akto ondopnenŋe hin dâwop, “Nâ hâkgât dewunŋe bo aregât nâ yân hâkgât bo agân.” dâwop. Âlepŋe ondop nenŋe âmâ hâknenŋaet bikŋe tatâp. 17 Akto nengât hâknenŋe dewunnenŋe humo konok akmap dâine ondopnenŋe bo tato den bo nâŋgâwâen. Akto hâknenŋaet ondopnenŋe humo konok akmap dâine hâme nenŋe bo tato higenŋe bo nâŋgâwâen. 18 Dâ hâknenŋe hain bo. Anutuŋe ekmâ nâŋgâm kinmâ nâŋgâ nâŋgâŋân luâk dewatim konok konok hârok kalep. 19 Akto hâknenŋe ikiŋeâk bikŋeâk konok dâine hâk bunŋe amâ bo tatnengiwop. 20 Amâ hain bo. Hâkgât siâ siâŋe dondâ. Dâ amâ hâknenŋe konogân akmap. 21 Akto dewunnenŋande bâtnenŋe hin magaŋbop, “Gâ bo tatât dâine nâ nunak âlepŋe tatbom.” dâwop. Me kautnenŋande keinenŋe hin dâm bo magaŋbop, “Gâ bo tatât dâine nâ nunak âlepŋe tatbom.” dâwop. 22 Hain bo hâknenŋaet biken amâ kârikŋe bo dâmai are bo tatâp dâine hâk ire âlepŋe bo tatbop. 23 Akto nengât hâknenŋe bikŋe ekbâirâm are sâŋgumŋe âlepŋe tigimaen. Akto hâknenŋe bikŋe âlepŋe dâmaen are amâ bo tigimaen. 24 Gârâmâ Anutuŋe hain bo akmap yâk hâk keiŋe hârok mem mendugum ketuguep. Aregât hâknenŋe bikŋe kotŋe bo dâmai are Anutuŋe kot dondâ yeŋgonlep. 25 Yâkŋe hain agepgât âmâ hâknenŋe hogoakmâ biken biken akbop. Dâ biken biken tânagum kinbaigât Anutuŋe hâknenŋân kotŋe bo are dâmaen ikiŋeâk ikiŋeâk yeŋgonlep. 26 Aregât hâknenŋân konokŋe hâk hilâlâmŋe nâŋgâmbo hainâk hâknenŋe hârok hilâlâm nâŋgâmaen. Dâ hâk bikŋande âlepŋe kinbiâ hârok heroŋe akmai. 27 Den ginŋe yu kulemgoân aregât keiŋe hin. Ye Kristogât kâmot hâkyeŋaet dop hainâk konogân agi. Akto ye konok konok Kristogât hâkŋe siâ siâŋe akmâ manmai. 28 Akto Anutuŋe Yesugât kâmot are hutnenŋân hin katnenegep. Nengâlân ulik gulik bikŋe Aposolo akŋet dâm katnenegep. Dâ hamiŋân luâk bikŋe Anutuŋe wan me wan akbiap aregât keiŋe makbiâ nâŋgâmaen. Dâ hamiŋân luâk bikŋe den kepikmâ makyeŋgimaen. Dâ hamiŋân kulem kotŋe siâ siâ memaen. Dâ hamiŋân kundatdâ heŋgem yeŋgumaen. Dâ hamiŋân kârikŋe bo tatyeŋgimap are tân yeŋgumai. Dâ hamiŋân puli me emet me âigât damunnenŋe akmai. Dâ bâiŋe âmâ den siâ siâ makmai. Luâk âmbâle ya yeŋgondân are Anutuŋe âi aregât katyegep. 29 Aregât Yesugât kâmot nen âmâ Aposoloâk hârok bo akmaen. Akto Anutuŋe wan akbiap are nen hârok bo makmaen. Akto hârokŋe bo den kepikmâ makyeŋgimaen. Akto kulem siâ siâ hârokŋe bo memaen. 30 Akto hârokŋe bo kundatdâ heŋgem yeŋgumaen. Akto hârokŋe den siâ siâ bo makmaen. Akto siâ siâ are nâŋgâm bo purikmaen. 31 Akto Anutugât Heakŋe memeŋe aknengimbo wan me wan âlepŋe bikŋe ewangiyekmai are egâliaŋmâ niŋben dâm Anutu ulilaŋbei. Dâ okot âlep nengimap aregâtŋe siâ siâ hârok ewangi yekmap aregât keiŋe makyeŋgiwe.