22
Yudasiŋe Yesu membian dâm makyeŋgiep.
Akto hombaŋ siâ aregât kotŋe Pasowa dâmini ain sot bo kaulemap omini are tâlâguep. Akto sop ain sumbe kat kat luâk akto Mosegât den kârikŋe makmâ kepigi yâkŋe luâk âmbâle dondâ are yeŋgât nâŋgâm hamep akmâ aregât Yesu gain gain agaŋdenŋe moâk dâm magaŋgi goaŋgi agi. Hain akmâ dâpgât undâgâtmâ mali.
Hain akmâ manbiâ Niambiŋe Aposolo siâ Karioto kipian gâtŋe kotŋe Yudasi are kautŋân mendo sumbe kat kat luâk are yeŋgât damunlupyeŋe akto tembe loko kautŋe arekŋe magaŋgi goaŋgi akmâ, “Yesu gain gain aktenŋe koŋet.” dâmbiâ Yudasiŋe arim aregât keiŋe makyeŋgiep. Den makyeŋgimbo biwiyeŋe âlepŋe akto puli waŋberâm agi. Hain akbiâ denyeŋe are lokom luâk âmbâleŋe aregât keiŋe nâŋgâwâi dâm aregât yoŋâgângen mem miawakmâ âmâ kombai aregât ekmâ watmâ malep.
Akto hombaŋ are miawakto hilâm siân lama gâim om nemberâm agi ain âmâ Yesuŋe Petoro akto Yohane hin dâm makyetkim huŋgun yetkiep, “Yet arim âmâ hombaŋ Pasowa aregât lama gâim âmâ om lâm nengum tatbela togoenŋe nemberen.” dâep. Hain dâmbo hin dâm aikoyiat, “Emet wanân gâim om lâm yeŋguweret?” dâmbela 10 hin dâep, “Kipian âgâm âmâ luâk siâŋe asap lokoakmâ arimbo ekmâ âmâ are hamiŋân watmâ arimbela emelan kewugu yelekmâ âgâmbo âgâwerat. 11 Âgâm emet amboŋe mem miawakmâ hin dâm magaŋberat, “Luâk humonetŋande gâŋgât hin dâm maktâp. Emet kâleŋe gain hinan luâklupne olop Pasowagât pat om nemberen? 12 Hain dâm maknetkiâp.” dâm magaŋbela emet kâleŋe humo siâ mem âlepŋe dondâ ketuguyi are hekat yetkimbo âmâ âgâm sot wan om lâm nenguwerat.” dâep. 13 Hain dâm huŋgun yetkimbo ariyiat. Arim magep hainâk mem miawakmâ magaŋbela emet are hekat yetkimbo siâ siâgât magep hainâk hainâk mem heŋgemgoyiat.
Yesuŋe Aposololupŋe olop sot neyi.
14 Mem heŋgemgombela kindo sop akto âmâ aposololupŋe olop penâyetkimbiâ sot neyi. 15 Nem tatbiâ âmâ hin dâm makyeŋgiep, “Nugumbiâ hâk hilâlâm nâŋgâwerângât sop tâlâguâpgât ye olop sot ire nemberengât ukenŋe nâŋgân. 16 Akto maktere nâŋgâŋet. Nâ hinŋe ye olop sot yu nenden hainâk lâuwâŋe bo nembian arekŋe maleine bunewâk Anutuŋe damunyeŋe akberâm keiŋe katbiap âmâ lâuwâŋe nembian.” dâep. 17 Hain dâm waiŋ are nemberâm hâpurâ mem Anutu maŋganmâ mepaiŋe mem hin makyeŋgiep, “Ire mem potatmâ neŋet. 18 Akto ire maktere nâŋgâŋet. Nâ hinŋe waiŋ tu ire bo nem mandere Anutuŋe bâin dâm damunyeŋe akberâm keiŋe kato âmâ tu irakŋe nembian.” dâep. 19 Hain dâm sot siâ mem Anutu maŋganmâ mepaiŋe mem munditmâ Aposololupŋe yeŋgiep. Yeŋgim hin dâm makyeŋgiep, “Imâ nâŋgât sunumnaet dop. Nâŋgât pat nelâm yeŋgiwopgât sot ire nem manmâ âgâwi.” dâep. 20 Hain dâmbo nembiâ bo akto waiŋ hâpurâ siâ mem hin makyeŋgiep, “Waiŋ irekŋe Anutugât dâp irakŋe miawakto dosayeŋe hepun yeŋgiwiap aregât nugumbiâ gilâmne gewiap aregât dopŋe aktâp. Are yeŋgât pat dâm makmâ hâreân aregât mem neŋet. 21 Akto den siâ ire maktere nâŋgâŋet. Yeŋgâlân gâtŋe siâŋe nâŋgât nâŋgâm bâli niŋmâ moâk dâm gasalupne makyeŋgimbo menekmâ nuguwai. 22 Aregât Anutuŋe hin dâm makniŋep, “Dâp hainâk arim manbiat.” hain dâm huŋgun niŋdo aregât dâp hainâk arim mombian. Are âmâ nugumbiâ mombiangât luâk siâŋe heniŋmâ dâp hainâk oloŋnekmâ ariwiap aregât dosa umatŋe bâleŋe membiap.” dâep. 23 Hain dâmbo hin dâyi, “Nengâlân gâtŋe niŋande akbiap?” dâm magaŋgi goaŋgi agi.
Aposololupŋande papalakmâ den magaŋi.
24 Akto Aposololupŋande magaŋgi goaŋgi akmâ papalakmâ hin dâyi, “Nengâlân gâtŋe niŋande humonenŋe mandâp?” dâmbiâ 25 hin dâm makyeŋgiep, “Hân siâ siâ yâk yeŋgât luâk humo yâkŋe âmâ hoŋ bawalupŋe meyekto hoŋ bawa agaŋmai akto hoŋ bawa arekŋe luâk aŋgâŋe luâk humo yeŋgonmâ kotyeŋe mem agatmai. 26 Dâ yeŋe âmâ hângât luâk kembu are yeŋgât agak meme hain bo akbi. Gârâmâ yeŋgâlân gâtŋe siâŋe humo akbian dâm âmâ gegeŋe manbiâp. Akto Anutuŋe nekmâ luâk humo dâwiap dâm manmâ âmâ ye hârok yeŋgât hoŋ bawa akyeŋgiwiâp. 27 Akto luâk siâŋe sot om katyeŋgim tân yeŋgumap are âmâ luâk yânŋe dâmai. Dâ luâk siâ âi bo mem yân tato hoŋ bawaŋande sot om kalaŋdo nemap aregât âmâ luâk humo dâmai. Gârâmâ ye hain bo akbi. Aregât nâkai hain nâŋgâm hoŋ bawa akyeŋgim tân yeŋgum malân. 28 Akto nâ hâk hilâlâm kakŋân manmâ gan amâ yeŋe bo hepun nekbiâ biwiyeŋe nâŋgâlânâk kindo olowâk manmâ gayion. 29 Hain akbiâ aregât Ewenande damunyeŋe kat negep hainâk nâŋe âmâ damunyeŋe dâm katyekbian. 30 Hâmbâi lâuwâŋe miawakmâ gere âmâ olowâk manmâ nembaen aregât pat kat yeŋgiân. Akto ain âmâ luâk kotdâ yeŋgât tat talân tatmâ Israe luâk kâmot keiân lâuwâ tatbai are yeŋgât den makmâ hâre yeŋgiwai aregât pat katyeŋgiân.” hain dâep.
Yesuŋe Petoro magaŋep.
31 Yesuŋe hain dâm Petoro hin dâm magaŋep, “Simoŋ, Simoŋ, matuk helekŋe are mem pipikoenŋe tuŋe iŋgoen gembo helekŋe are mem pandenŋe arimap dop hainâk Niambiŋe keige ekberâm aregât aktâp. 32 Niambiŋe hain dâmbo nâŋe âmâ biwige bâliwop dâm gâŋgât Ewene ulilaŋdân. Ulilaŋdere aregât ulik gulik nâŋgât hâkâŋ akmâ hamiŋân biwigande nâŋgâ niŋmâ âmâ galalupge are tân yeŋguwiat.” dâep. 33 Hain dâmbo Petoroŋe hin dâep, “Humo, gâ kala busi kâlegen kat gekbiâ tatbiat me bugâ mem mombiat âmâ nâ gâ bo hepun gekbian. Nâkâ hainâk akbian.” dâmbo 34 hin dâm magaŋep, “Petoro maktere nâŋgâ. Gokorok bo indemboân gâŋe nâŋgâ yâkgât bo nâŋgaŋman dâm muneŋ akmenâ sop âlâwu akbiap.” dâep.
35 Hain dâm benŋe luâklupŋe hinâk makyeŋgiep, “Emelâk puli bo ito bo kei pekeŋe bo, hain huŋgun yeŋgire arim umburuk akmâ mali me bo?” dâmbo hin dâyi, “Nen umburuk bo malion.” dâmbiâ 36-37 hin makyeŋgiep, “Nâŋgât den kulemgoyi are hârogâk bunŋe akbiapgât sopŋe tâlâguâp. Akto Anutuŋe nâŋgât den siâ dâmbo kulemgoyi are hin, “Bâleŋe meme yâk yeŋgât kâmolân katbai.” den are nâŋgâlân bunŋe akberâp aregât ito me iripân me wan me wan tatyeŋgiâp are mem ariwerâi. Dâ yeŋgâlân gâtŋe bikŋande puli me wan me wan bo tat yeŋgiâp yeŋe âmâ yeŋandeân hâk pekeŋe mem yâk yeŋgimbiâ puli yeŋgimbiâ puli are mem arim bugâ puligowai.” dâep. 38 Hain dâmbo hin dâm magaŋi, “Humo ire ek. Nengâlân tâwât lâuwâ tatâp.” dâmbiâ hin dâep, “Bâin. Hain talâk.” dâep.
Oliwa gimbâŋân âgâm Anutu ulilaŋep
39 Hain dâm Yesuŋe hândâk ârândâŋâk kipia are hepunmâ Oliwa gimbâŋân âgâm manminep hainâk kipia hepunmâ Oliwa gimbâŋân âgâwerâm hoŋ bawalupŋe kewugu yekto âgâyi. 40 Âgâm malewân arim hin dâm makyeŋgiep, “Bâleŋande mem katyekbopgât in tatmâ Anutu ulilaŋŋet.” 41 Hain dâm kat yekmâ getek bam ge tatmâ hin dâm ulilaŋep, 42 “Apo, gâ nâŋgâmenâ ârândâŋ akto makmenâ âmâ hâk hilâlâm irekŋe gam ewanginegâk gârâmâ nâŋgât den bo. Gâŋgât den kârikŋe agâk.” dâm ulilaŋep. 43 Hain dâmbo aŋelo siâŋe himbimânba gem memeŋe agaŋep. 44 Hain akto biwiŋe umatŋe akto nâŋgâm kârikŋe akmâ lâuwâŋe hainâk dâm ulilaŋep. Ulilaŋdo âmâ ogowak biririk dâm gem gilâm tiriŋ târâŋ gemap dop hainâk akmâ tiriŋ târâŋ dâm hânân giep. 45 Hain akto ulilaŋmâ metem Aposololupŋe bam yegep. Akto okot yeŋe nâŋgâm wâtyeŋe hutuk âgâmbo asiŋ yeyi. 46 Asiŋ yembiâ yekmâ hin dâep, “Gain akmâ asiŋ yendâi? Agatmâ kinŋet. Hâwâtyekto bâleŋe akbâigât Anutu ulilaŋŋet.” dâep.
Yesu meyi.
47 Hain dâm kindo ainâk dondâ togoyi. Togombiâ âmâ Aposolo siâ kotŋe Yudasi yâkŋe sumbe kat kat luâk are yeŋgât humomolupyeŋe akto areyeŋgât tembe loko akto Yuda yeŋgât kaunsoli are olop halop hogoaŋmâ den hikoyi are watmâ gasa makyeŋgim kewugu yekmâ togo katyekto kinbiâ ba Yesu lokom maŋganlep. 48 Maŋgando Yesuŋe hin dâep, “Yudasi, luâk akmâ gewiap dâmai are âmâ nâ menekŋetgât wangât maŋgan nektât?” hain dâep. 49 Hain dâmbo Aposololupŋande siâ siâ akyeŋgiwai aregât nâŋgâm hin dâyi, “O humo nâŋgâmenâ tâwâtŋe kârâ yekne.” dâyi. 50 Dâmbiâ are hutyeŋân gâtŋe siâŋe tâwât mem sumbe kat kat luâk humoyeŋe siâ yâkgât hoŋ bawa siâgât ondopŋe bikŋe tâwâtŋe kârâm hâriep. 51 Kârâm hârembo Yesuŋe ekmâ hin dâep, “Hepunŋet.” dâm luâk aregât ondopŋe are mendo âlepŋe agep. 52 Hain akmâ sumbe kat kat humomolupyeŋe akto yâk yeŋgât tembe lokolupyeŋe hin dâm makyeŋgiep, “Yeŋe âmâ nâŋgât nâŋgâmbiâ bugâ koko luâk akman aregât bugâyeŋe loko akmâ menekberâm togoâi mon? 53 Nâ sop ârândâŋ sumbe kat kat emetŋân ye olop manmâ gayion sop ain wangât bo menegi? Dâ uŋak ire âmâ Hândâk Amboŋe arekŋe memeŋe akyeŋgiâp aregât togoâi.” hain dâep.
Petoro hamewakmâ, “Nâ Yesugât kâmolân gâtŋe bo.” dâep.
54 Hain dâmbo mem arim sumbe kat kat luâk yeŋgât humoyeŋe aregât emelangen mem ariyi. Mem arimbiâ Aposolo awam akmâ arim meteyi. Akto Petoroŋe purik katmâ yoŋâk yoŋâk hamiyeŋângen watyekmâ togoep. 55 Akto emelan mem âgâmbiâ tembe loko bikŋe âmâ sombeimân kâlâp om nâŋgâm tatbiâ Petoro âkâ hainâk kâlâp nâŋgâwerâm yâk yeŋgât hut yeŋân ge talep. 56 Hain tatbiâ hoŋ bawa âmbâle siâŋe ekmâ nâŋgâm hin dâep, “O luâk ire âmâ Yesugât kâmolân gâtŋe.” dâmbo 57 muneŋ akmâ hin dâep, “Nâ luâk are bo nâŋgân. Akto bo ekman.” dâep. 58 Hain dâmbo sop kâlewâk bo aktoâk luâk siâŋe ekmâ hainâk dâep, “Âo gâ yâk yeŋgâlân gâtŋe.” dâmbo hin dâep, “Nâ yâk yeŋgât kâmolân gâtŋe bo.” dâep. 59 Hain dâm getek sop kâlewâk hin tato luâk siâŋe ekmâ wârakmâ hin dâep, “Bundâk gâ yâk olop manmai. Akto gâ Galilaia denân makmenâ nâŋgân.” dâep. 60 Hain dâmbo hin dâep, “Nâ gâŋgât den are pâpkoân.” dâmbo ainâk gokorok indiep. 61 Indembo âmâ Yesu Humoŋe purik dâm Petoro tâŋâk egep. Ekto âmâ Humoŋe den hin dâm magaŋep are nâŋgâep, “Gokorok bo indemboâk gâŋe nâŋgât keine tigimenâ sop âlâwu akbiap.” dâep. 62 Den are nâŋgâm biwiŋe umatŋe akto arim indiep.
Yesu mem keiŋe hârok mâŋgiyi.
63 Akto Yesu damungom kili arekŋe dewunŋân gem den magaŋmâ sâŋgumŋe dewunŋe hikom tigim ondopŋe hogoyi. 64 Ondopŋe hogom hin dâyi, “Ondopge hogoâp aregât kotŋe kon.” dâyi. 65 Hain dâm den are magaŋmâ den bâleŋe magaŋmâ kili.
66 Hain akmâ kinbiâ emet hauŋdo sumbe kat kat luâk akto Mosegât den kârikŋe makmâ kepigi, akto Israe yeŋgât damunlupyeŋe dondâ mendugu akmâ Yesu kâmot yeŋân mem âgâ katmâ hin dâm magaŋi, 67 “Gâŋe Anutuŋe huŋgunniŋdo geân maktât aregât âmâ keige makmâ miawak.” dâmbiâ hin dâep, “Den ire hâkâŋ akberâigât nâŋgân aregât hepunbe. 68 Akto den siâ aiyeŋgure bo makniŋberâi. 69 Gârâmâ sop iregât luâk akmâ geân nâ Anutu kârikŋe amboŋe yâkgât bâtŋe bungen tatere nekbai.” dâep. 70 Hain dâmbo hârokŋe nâŋgâm hin dâm magaŋi, “Gâŋe hin dâmat, “Nâ Anutugât nanŋe mandân.” dâmat are bunŋe me bo?” dâmbiâ, “Âo, ya maktâi are.” dâmbo hin dâyi, 71 “Siâŋe siârâm siârâm akbiâ âmâ den âi humo membâen. Emelâk maktâp areâk bugâ neâk.” dâyi.