15
Yesugât nâŋgâ nâŋgâ watmâ manbaen.
Galama, kârikŋe olop manmaen nenŋe âmâ yeukŋe manmai are sokom katyektenŋe ârândâŋ akbiâp. Sokom katyekmâ âmâ nenŋaet nâŋgâ nâŋgâ nenŋân bo maniâm. Nen galalupnenŋe yâk yeŋgât nâŋgâmâk âlepŋe akŋet akto Kristo nâŋgaŋbiâ humo agâkgât tânyeŋguniâm. Aregât keiŋe hin. Kristoŋe âmâ hainâgâk ikiŋe ukenŋe bo walep. Dâ Anutugât denŋande hin maktâp, “Anutu, gâ hâkâŋge dâm dâyi yâk yeŋgât den are nâŋgât kaknân âgâep.” dâep aregât den walep. Are tâmbâŋe dondâ den makmâ kulemgoyi are Anutugât keiŋe nâŋgâm heŋgemgone gât kulemgoyi. Anutugât kulemŋe hârokŋe mem kârikŋe mâŋginenekmâ mem owâinenekto siâ me siâ nengât pat dâtâŋe nâŋgâenŋe biwinenŋe owâiwiapgât kulemgoyi.
Anutuŋe kârikŋe aknengimapgât akto mem owâinenekbiap gât amboŋande akyeŋgimbo Yesu Kristogât dopŋân han nâŋgâ nâŋgâ konok akmâ manbaigât ulilaŋdân. Ulilaŋdere akyeŋgimbo han biwiyeŋe mendugumbo Kembu Yesu Kristo yâkgât Eweŋe Anutu mepaiŋe mem manbai. Aregât Anutugât kotŋe humo agâkgât Kristoŋe meyegep dop hain âgâk ye gala agaŋgim manbei. Aregât hin makyeŋgiwe. Anutuŋe hakulupnenŋe den pat âlepŋe makmâ heŋgemgom makyeŋgiep are bunŋe miawagâkgât Anutuŋe amâ den bunŋeâk makmap a hârok nâŋgâŋetgât Kristoŋe Yuda nengât akmâ hoŋ bawa aknengiep. Hain aknengim âmâ Yuda luâk âmbâle bo manmai yâkŋe Anutuŋe han kalemŋaet akyeŋgiepgât mepaiŋe mem heroŋe agaŋbiâ kotŋe agatbiâp. Aregât Anutugât denŋe bikŋe hin tatâp,
“Nâŋe Yuda luâk bo manmai yâk yeŋgât hutyeŋân kinmâ mepaige mem kinmâ kep kom kotge patŋe makmâ egâliaŋbian.”
10 Akto den siâ hin tatâp,
“Yuda luâk bo manmai yeŋe Anutugât kâmotlupŋe olop makmâ heroŋe maroŋe akbei.”
11 Akto siâ hin,
“Yuda luâk bo manmai ye hârokŋe Kembu makmâ mepaiŋe membei. Dâ luâkŋe luâkŋe hârokŋe yâkgât akmâ owâiŋe agaŋbei.”
12 Akto Yesaiaŋe hin kulemgoep,
“Lâwin penâŋe Yesegât kâmŋe siâ miawakmâ yâkŋe Yuda luâk bo manmai damunyeŋe akto nâŋgaŋbiâ biwiyeŋe owâiŋe akbiap.”
13 Galama, Anutuŋe biwi owâi aknengimapgât Amboŋe yeŋe nâŋgaŋigât akmâ wâtŋande totokoyekto heroŋe maroŋe nâŋgâmbiâ biwiyeŋe sândugembo Heakgât kârikŋeŋe yeŋgimbo himbimgât nâŋgâm owâiŋe akmâ manmâ âgâwaigât ulilaŋdân.
Pauloŋe âi âlepŋaet mâruŋe agep.
14 Galalupne yeŋe han kalemyeŋe yendâp are akto Anutugât keiŋe âlepŋe nâŋgâm heŋgemgomai aregât yeŋak mem kârigeakbaigât bo pâpkowai. Are keiyeŋe nâŋgâm heŋgemgoân. 15 Hain nâŋgân gârâmâ hanâk Anutuŋe han kalemŋaet niŋepgât den bikŋe meteâk kulemgom kinmâ Anutugât keiŋe nâŋgâyeŋgiân. 16 Yesu Kristoŋe Yuda luâk bo manmai yâk yeŋgât akmâ âi membiangât wâtŋe niŋep. Aregât akmâ Anutugât pat âlep denŋaet sumbegât âi mendere Heakŋe hanyeŋân han kâmdâk katyeŋgimbo Kembugât sumbe akbiâ Anutuŋe ekto ârândâŋ akbiap. Amâ Yuda luâk bo yâk yeŋgât. 17 Aregât Anutugât âi meman are Yesu Kristogât akmâ nâŋgâre agat agat akmap. 18 Âi are âmâ nunaet kârikŋân wanŋande membom. Bo. Yesu Kristoŋe Yuda luâk bo manmaiŋe Anutugât lau lokowaigât wâtŋe niŋep aregât âi mem makyeŋgiman. 19 Akto kulem bo egekŋe keiŋe keiŋaet kârikŋe akto Heakgât kârikŋe aregât akmâ Yerusalem kepianba Kristogât keiŋe makmâ hân hârok ândeaŋmâ makmâ sambelem arire Ilurikoŋ hânân ârândâŋ agep. 20 Hain akmâ luâk bikŋe yeŋgât âi kalamân gaetŋe membomgât Kristogât keiŋe bonâŋgâmai ain kârikŋe akmâ makyeŋgiwerâm aktere humo akmap.
Pauloŋe Roma kepia ewangim Sipen ariwiapgât magep.
21 Anutugât denŋe bikŋe hin tatâp. Aregât dopŋân akman,
“Siâŋe yâkgât pat bo makyeŋgimbiâ manmâ gayi yâkŋe yâk ekbai. Dâ yâkgât patŋe bo nâŋgâm gayi yâkŋe yâk nâŋgaŋbai.”
22 Den aregât akmâ yeŋgâlân togowerâm kindere sop ârândâŋ wan me wan siâŋe dâp tiginiŋep. 23 Dâ manmâ gan ain yeŋgâlân togowerâm hannande nâŋgâm malân aregât akto hân iregen âine bo tatniŋdâpgât. 24 Sipen hânân ariwerâm akmâ yeŋgâlân togowerâm nâŋgân. Togom ye olop makmâ kârikŋeâk tân agum akmâ dâp heŋgemgom katnekbiâ hepunyekmâ owâiŋeâk Sipen hânân ariwian. 25 Gârâmâ hinŋe âmâ Yesugât kâmot Yerusalem manmai yeŋgât akmâ puli mem arim yeŋgiwerâm aktân. 26 Amâ hingât. Makedonia hân akto Akaia hânân gâtŋe Yesu nâŋgaŋmaiŋe, Yesugât kâmot Yerusalem kepian umburuk manmai yâk tânyeŋguwerâm owâim puli kali. 27 Amâ han kalem yeŋaet akmâ katbiâ ârândâŋ agep. Yuda luâk bo manmaiŋe amâ Yesugât den pat amâ Yuda luâk yâk yeŋgâlânba nâŋgâyigât hâuŋe potatmâ yeŋgimbiâ ârândâŋ akbiâp. Hain dâm heroŋe akmâ puli kali. 28 Puli katbiâ huraguep are mem Yerusalem kepian arim yeŋgire bo akto Sipen hânân ariwiangât yeŋgâlân soŋ togowian. 29 Aregât hin nâŋgân. Nâ yeŋgâlân siâ me siâ bâlâk bo togowian. Kristoŋe meme akniŋmap are mem togom yeŋgire nâŋgâm âmâ heroŋe maroŋe manbai.
30 Galalupne, Kembunenŋe Yesu Kristogât akmâ akto Heakgât han kalemgât akmâ ondop pâroŋ den makyeŋgiwe. Ye nâŋgât akmâ nâ olop Anutuŋe tânnuguâkgât wârakmâ Anutu ulilaŋbaen. 31 Ye nâŋgât ulilaŋbiâ âmâ Yuda hânân gâtŋe Anutu bonâŋgaŋmai arekŋe menekbâigât Anutuŋe bâtyeŋânba mem oloŋnekbiap. Akto Yesugât kâmot Yerusalem ain manmai yeŋgât akmâ puli kali are mem yeŋgire ukenŋe agâkgât ulilaŋbei. 32 Hain ulilaŋbiâ Anutuŋe nâŋgâyeŋgim meme akniŋdo heroŋe akmâ yeŋgâlân togom tatere biwi owâiâk akniŋbai. 33 Anutu lumbe Amboŋe âmâ ye olop manbiâp. A bundâk.