7
Således lod den Herre Herren mig skue: Se, græshopper kom til syne, da Efterslætten var ved at gro frem - Efterslætten efter Kongens Høst. Og da de var ved helt at afæde Jordens Urter, sagde jeg: “Herre, HERRE, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?” Og HERREN angrede. “Det skal ej ske!” sagde HERREN. Således lod den Herre HERREN mig skue: Se, den Herre HERREN kaldte Ild frem til Straf, og den fortærede det store Verdensdyb; men da den vilde til at fortære Agerlandet, sagde jeg: “Herre, HERRE, hold inde! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?” Og HERREN angrede. “Ej heller det skal ske!” sagde den Herre HERREN. Således lod han mig skue: Se, Herren stod på en Mur med et Blylod i Hånden. Og HERREN sagde til mig: “Hvad ser du, Amos?” Jeg svarede: “Et Blylod!” Da sagde Herren: “Se, jeg sænker Loddet i mit Folk Israel; jeg vil ikke spare det længer. Isaks Høje bliver øde, Israels Helligdomme styrtes, med Sværd står jeg op mod Jeroboams Hus.” 10 Men Amazja, Betels Præst, sendte Bud til Kong Jeroboam af Israel og lod sige: “Amos stifter en Sammensværgelse imod dig midt i Israels Hus; Landet kan ikke bære alle hans Ord. 11 Thi således siger Amos: For Sværdet skal Jeroboam dø, og Israel skal bortføres fra sin Jord.” 12 Og Amazja sagde til Amos: “Seer, gå din Vej og se at komme til Judas Land! Der kan du tjene dit Brød og profetere. 13 Men i Betel må du ikke profetere længer, thi det er kongens Helligdom og Rigets Tempel.” 14 Amos svarede Amazja: “Jeg er hverken Profet eller Profetlærling: jeg er Fårehyrde og avler Morbærfigen; 15 men HERREN tog mig fra Hjorden og sagde til mig: Gå hen og profeter for mit Folk Israel! 16 Så hør nu HERRENS Ord! Du siger: Du må ikke profetere mod Israel, ej prædike mod Israels Hus! 17 Derfor, så siger HERREN: Din Hustru bliver Skøge i Byen, dine Sønner og Døtre skal falde for Sværd; din Jord skal udskiftes med Snor, og selv skal du dø på uren Jord. Og bort fra sin Jord skal Israel føres.”